En kendsgerning ved at have indhold på nettet i 2025 er en evig strøm af spammere, hackere, eller andre som på en eller anden måde prøver at bruge ens webside til deres egen fordel. Det lykkedes desværre for omkring en måned siden, hvor en hacker forvandlede vores klubside til reklamer for lyssky kinesiske kasinoer og andet.
Efter en længere teknisk hjerte-lungeredning er vi nu tilbage ved en ny website host, WordPress.com (hvor vi også lidt betaler os fra at skulle være ansvarlig for IT-sikkerheden).
Det betyder dog også at alle opslagene før dette er står med undertegnede som forfatter – men det er altså blot fordi jeg har lavet overførslen.
Selvom opslagene er kommet tilbage er der stadig sider som mangler. Dem arbejder vi på at tilføje igen over det næste stykke tid.

Skriv en kommentar