Vejrmeldingen var absolut ikke den bedste. Kuling fra vest og regn. Desuden var der blevet rapporteret en sigt på kun cirka en meter i Lillebælt om lørdagen. Ikke de bedste betingelser, men alligevel var vi nogle få Biodykkere som mødtes nede ved Søbadet klokken 09:00 denne regnfulde morgen.
Da vi var ude af de varme biler stod vi og skuttede os lidt og så betænkeligt på hinanden. Vi gik så ned og kiggede på Lillebælt. Der var hvide skumtoppe så langt øjet rakte, men de to gule bøjer stod næsten upåvirket af strømmen, og kiggede vi i vandet for enden af broen kunne vi se bunden.
Så der var ingen gyldig grund til ikke at dykke. Optimisme kan være en god ting. Regnen holdt op, skyerne forsvandt og solen viste sig på en maj himmel lige så lyseblå som bøgen nu er lysegrøn. Det blev til to gode dyk for de fleste og tre for en enkelt. Varm kakao, hjemmebagt chokoladekage samt nogle ordentlig rugbrøds klemmer.
Sigten viste sig at være hæderlig, og strømmen var som så ofte i Lillebælt, meget forskellig afhængig af tid, dybde og position.
Hvis nogen vil øve sig i at håndtere strøm, så er Lillebælt stedet. Det blev en god dag, og kors hvor man sover godt om natten efter sådan en dag.
