Emil, Oliver og undertegnede var forleden en smut i Lillebælt for at udforske vraget Kontiki. Det er oprindeligt en gammel fiskekutter, som tilbage i 1996 kolliderede med en af bropillerne på den gamle Lillebæltsbro, drev et stykke nordpå og sank til en dybde på omkring de 28 meter. Med den dybde var det oplagt med en nitroxblanding, og det gav samtidig også Oliver mulighed for at afprøve sit nye gasblendercertifikat og jeg mit nitroxcertifikat. Det var nok heldigt nok selv om Emil mente luft var alt rigeligt til lillebælt. Men det handlet nok mest om at han var misundelig. Prognosen viste et strømhul fra kl. 17-18, så vi mødtes med Emil på p-pladsen foran Comwell Kongebrogården og hoppede i udstyret.
Tørdragt er varmt på land i øjeblikket
Vraget findes bedst ved at hoppe i vandet fra kajakbroen og svømme på bunden langs kanten indtil man rammer en kæde, som fører en ud til vraget. Det lykkes da også fint med at finde kæden efter lidt indledende begyndervanskeligheder med trykudligning af venstre øre, som resulterede i en kort tur til overfladen for undertegnede. Ved ankomsten til vraget var sigten ok, men ikke imponerede. 
Ok sigt da vi ankom – dog ret mørkt
Emil var hurtig til at udpege et strømhul, hvor der ofte står torsk (Red. Han havde set der stod en stor fin en) og jeg kunne dermed få min første torsk på cv’et over harpunfangster. Vi svømmede rundt om det forholdsvis velbevarede vrag et par gange og blev kun drillet af lidt strøm enkelte steder. Kort før opstigningen spotter Oliver en torsk, som simpelthen bliver nødt til at gøre den anden selskab i fangstnettet. Vi bliver enige om, at nu må det være hans tur til at få ‘et kill’ på samvittigheden, og det lykkedes da også at ramme fisken, men både fisk og harpun sætter sig fast i nogle gamle fiskenet på vraget og sigten bliver hurtigt noget nær lig nul.
Sigten var lokalt ret så dårlig
Sådan en situation kan nemt tage pusten fra selv en nitroxdykker, men heldigvis får vi i fællesskab det hele skåret fri og fisken proppet i nettet. Så er det pludselig også ved at være tid til at gå mod overfladen og med lidt samarbejde lykkedes det igen at fuldføre missionen (Red. Emil kom jo ikke med så helt vellykket var det vel ikke). Emil (Red. der jo havde dykket luft) valgte at hoppe en tur i deko hvilket ikke blev kortere tid da det gik op for ham at computeren syndes en nitox 29 var bedre. Noget af decotiden kunne også passende bruges til at svømme tilbage mod broen. Når man nu er færdig med at svømme kan man jo også bruge tiden til at se på, hvor lang deko man nu kunne have fået, hvis man havde dykket ren luft i stedet. Eller rettere sagt: Man kan kun gætte på det, da det viser sig at selv ikke en Shearwater computer giver en mulighed for at planlægge dyk, mens man er i gang med at foretage et….
Decotid når det er bedst
Alt i alt var det en oplevelsesrigt og spændende dyk, som endte med en effektiv aflivning af en god danske kerne-torskefamilie med mor, far og 2 børn.
Børnefamilie på paraden
Af Dennis Poulsen, 10.082018