Vi var nogen der skulle have været på dykkertur til Norge men sådan ville corona-krisen det ikke. Men den sikreste måde at være sammen på disse dage er nok under vandet så Sebastian, Thomas, Kirstine og min (Emil) tog en tur til oddesund. Tog der op så tidligt at vi kunne nå et strømdyk før strømskiftet. Dykket viste noget vi godt viste allerede da vi kigget ned i vandet – sigt var der ikke meget af…

Behørig afstand mellem dykkene

Strømhuldet skulle dog stadig udnyttes. Og det blev da også til hummer til alle mand. Sebastian fanget mest hunner mens som jo bliver sat ud igen med det samme mens jeg mest fik hanner. Vi udviklet dog begge hurtigt den strategi der gik på at kunne man se hele hummeren i den dårlige sigt. Ja så var der ingen grund til at prøve at få den ud for så var den for lille. Det bedste var når man kun kunne se antennerne for så var der potentiale for en rigtig stor fætter der inde i grumset. Til tider en nervepierene oplevelse at stikke hånden ind et sted man ikke kan se velvidene at der er noget der kan nappe hårdt! men det er nu engang sådan det er at fang hummere i dårlig sigt.

Thomas og Kirstine fik også begge hummere om end Thomas ikke gad dykke mere efter mødet med hummer nr 3. Hvorfor? Jo den tog lige et stykke af hans håndleds manchet inden endte i nettet. Jeg tror det var et møde både Thomas og hummeren var træt af…

Hummeren klippet huld

Tak for turen.

Hilsen Emil