Weekenden stod på dykning og så er det jo fantastisk når vejrguderne vil leje med så søndag kl 8:30 var Sebastian og jeg (Emil) i fuld gang med at læsse utrolig mange flasker ud af bilen mens Thomas og Rene fik tilbagelagt de sidste km med båden. For inden var dog gået en lang lørdag aften med pakning og blanding af gasser og et afgangs tidspunkt fra Århus allerede kl 6:00.
Det var dog ikke kun havnebassinet der bød på tiltalende vand. Alligevel føltes de 24 km ud til Tukan utrolig lang – For mens land forsvandt agter ud skiftet vandet farve til den her blå farve som er så karakteristisk for norsøen og lomvigene pilet væk når vi faret forbi. Men det fik kun tankerne til at mindes de helt fantastiske dyk Hanstholm tidligere har givet mig og det tør siges jeg gældte mig som et lille barn glæder sig til juleaften.
Heldigvis var Sebastian og mig første hold for ventetiden i båden havde været slem. Vi bliver mødt at helt klart blåt vand og en stime af gigant store lyssej hen over vraget. Ankeret havde ramt plet og vi kunne bare have bundet båden på med det samme. Ankeret var gået gennem et huld i dækket og sat sig fast mellem nogle rør nede i lastrummet og ville ikke med op når man hev i det. Så inden vi kunne binde på et passende sted måtte der lige penetreres lidt…
At beskrive resten af dykket bliver svært – Man skulle nok bare selv have været der – Men der er en grund til at Tukan har flere kælenavne: Akvariet og sejvraget. For vi lå konstant i en stime af lyssej af en størrelse hvor man næsten blev bange for dem. Og kigget man ind i et huld ja så var der næsten garanti for at der stod en torsk (eller mange!) og ikke sådan nogle normale nej som Sebastian mente man kunne forveksle med sin makker grundet størrelsen. Og til det vil jeg sige at for uden størrelsen så havde de en anden ting til fældes med min makker (Sebastian) de gør alt for at svømme ind i det nærmeste huld når man nærmer sig.
Oppe igen totalt høje blev det Thomas og Rene der skulle i vandet. De brokket sig bestemt heller ikke da de kom op. Men grundet dybden der begrænset buntiden en helt del valgte vi at sejle ind på Ålborghus. Desværre var sigten her inde ikke Hanstholm værdig så vi hev hurtigt ankeret igen og sejlet ud af igen og dykket det sidste dyk på Macurek. Har var sigten som den skal være. Rene og Thomas kom dog op og syndes ikke helt det passet med min beskrivelse som lød på et meget intakt vrag. Og da vi kom i kunne jeg næsten ikke kende det. Men ud fra et par gamle billeder og dykkerlok fra 2014 hvor jeg havde dykket den kunne vi konkludere at der lå ca 2 meter mere sand nu end i 2014. Det hjalp selvfølgelig lidt på max dybden men betød så også at skruge, ror og en hel etasie var gemt i sandt. Liv og sigt gjorde det dog stadig til et rigtig godt dyk!
Vi ramte havnen i mørke og efter lidt bøvl med at få båden op kunne vi forsætte mod Århus hvor vi var færdige ca kl 22. En sådan tur tager altså rigtig mange timer… men vi gør det så snart som muligt igen men der kan jo gå mange år før det kan lade sig gøre igen!
Hilsen Emil