Frosne marker og dragter ved Elev

af

Deltagere: Michael, Mette, Chris og Palle.

Dato: 28. nov, 2023

Dyk på turen: Elev Grusgrav

Dyk på turen:

Sværhedsgrad: Begynder

Type: Stranddyk

Dybde: 1-10M

Beretning:

Tirsdagsdykket gik i dag til Elev Grusgrav. Temperaturen var omkring de minus 7 grader C og markerne omkring Elev var blevet til frosne, lavvandede søer i et hvidt landskab. Vi var ude efter god sigtbarhed, men ikke et isdyk.

Vi klædte om ved grusgraven, hvilket set i bagklogskabens lys ikke var optimalt pga. den lave temperatur. Palle startede endda med at træde direkte ud i en af marksøerne for at teste isen. Det resulterede i mindst én våd sok. Det lykkedes dog Palle og Chris at komme relativt hurtigt i vandet.

Mette og Michael fik derefter samlet alt udstyr og kom i vandet lige efter. Alt godt so far. Men Mettes tørdragt tager vand ind, og er i det hele taget bare skide irriterende. Som et relativt nyt køb, er den af en størrelse, hvor den lige akkurat er for lille til at man kan bevæge sig normalt i den, eller få den lukket i det hele taget. Michael får dog testet sin nye halsmanchet, som bare sidder mega godt! Dykket bliver afbrudt efter 5 min, og Michael og Mette bevæger tilbage mod bilen, alt imens dragterne fryser så meget til, at de bliver umulige at få af. Vi kører bare tilbage til klubben iført tørdragter, for nu trænger vi til en afbrudt-dyk-øl istedet!

Palle og Chris får til gengæld et fint dyk med super god sigtbarhed og masser af store fisk 🙂