Weekendtur til Sydfyn

af

Deltagere: Philip, Michael, Chris og Sebastian

Dato: 16. dec, 2023

Dyk på turen:

Sværhedsgrad: Øvet

Type: Vragdyk

Dybde: 10M

Sværhedsgrad: Begynder

Type: Stranddyk

Dybde: 8M

Sværhedsgrad: Øvet

Type: Båddyk

Dybde: 20M

Beretning:

Sydfyn har meget at byde på. Venlige mennesker, god mad og hyggelige, gamle byer. Men også dykkermiljøet er ret spændende og mangfoldigt her. Derfor tog vi en hurtig beslutning og tog til Svendborg. Herfra kunne vi nå Ballen, hvorfra man kan dykke på den gamle Ærøsundfærge, som blev sunket i 2014 for at skabe et kunstigt rev. Færgen var stadig i ok stand, og man kunne let komme rundt i alle rummene på trods af ret meget slam.

Andet dyk blev ved Motortorpedobåd nr 1 i Lunkebugten. Denne torpedobåd er også i ret god stand, sammenlignet med de andre i området, men der er naturligvis ikke meget vraggods at kigge på, da tyskerne fjernede alt udstyr ombord, inden de sank dem på stedet. Sigtbarheden var heller ikke helt god og der var ret mange brandmænd.

Sidste dyk blev taget i Knudshoved Færgeleje. Her ligger et gammelt vrag, af ukendt oprindelse. Sigtbarheden her er fremragende, i stil med noget af det vi ser i Norge og Sverige, og man kan se store fisk. Det er et fint dyk at tage, især hvis man er mere uerfaren, da man ligger godt beskyttet mod strøm og vind i det gamle færgeleje.

Alt i alt en rigtigt hyggelig tur, hvor alt (på nær en punkteret trailer på vejen hjem og dermed to timers ekstra rejsetid) gik efter planen 🙂